Girji mii lea ovttasbargu gaskkal Josef Timar ja DAT lea nubbi Camera Poetica ráiddus, ja vuosttas mii almmuhuvvo sámegillii. Girji almmuhuvvo maiddái ungára-, suoma- ja engelasgillii mii dagaha dan nanu gaskariikkalas ovdáneapmin Sámi girjjálasvuhtii.
   Josef Timar lea riegádan Budapestas Ungáras ja lea almmustahttán govaidis ja cállosiiddas mánggalágan girjjiin ja riikkaidgaskasas áigecállagiin. Timara govaide lea sáhttán oahpásmuvvat maid cájáhusain.
   Inger-Mari Aikio-Arianaick (IMA) lea riegádan Ohcejogas Sámis. Son lea filbmadahkki, doaimmaheaddji ja girjecálli. Dát lea su 6. girji.
Ovdal almmuhuvvon diktagirjjit Máilmmis dása (2001) / Fra verden og hit (2004) / Maailmalta tähän (2006), Silkeguobbara lákca (1995), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Gollebiekkat almmi dievva (1989) ja mánáidgirjji Riebaniid bihpporgáhkut (2006).

Boares olbmo gieda suonain
eallima beaivváza
manimus suotnjarat

Senene på den gamles hånd
de siste strålene
av livets sol
      (overs. H. Gaski)

I boka Suonatmøtes to kunstnere som forener sine ord og bilder og skaper en ny helhet. Fotografier og dikter flettes sammen samtidig som de beholder sin individuelle originalitet. Denne enheten påminner om en legering der delene kan skilles og som på grunn av kombinasjonen ikke bare får en ny form, men enda viktigere, en ny egenskap.
   Begynnelsen til boken var at den ungarske fotografen Josef Timar spurte Inger-Mari Aikio-Arianaick (IMA) om hun kunne skrive dikter til hans fotografier. “Det var lett å si ja da jeg i hans bilder så nesten ferdige dikter” sier IMA.
   I bokens forord skriver Harald Gaski “Det er den første boken på samisk med ekfrasisk poesi. Det vil si at diktene er skrevet til eller ut fra et bilde.”
   I boken har Pekka Sammallahti skrevet en presentasjon om samisk lyrikk. Han begynner på 1600-tallet med Oalus Sirmas kjente dikter fram til dagens samiske lyrikere.

Denne boken som er et samarbeidsprosjekt mellom DAT og Josef Timar er den andre i Camera Poetica serien, men den første som utgis på samisk. Boka vil også bli utgitt på finsk, ungarsk, tysk og engelsk noe som umiddelbart gjør prosjektet til et djervt internasjonalt forehavende.
   Josef Timar er født I Budapest, Ungarn, og har publisert sine bilder og tekst i forskjellige bøker og internasjonale tidsskrifter. Hans bilder er blitt vist på ulike utstillinger.
   Inger-Mari Aikio-Arianaick (IMA) er født i Utsjok i Sameland på finsk side. Hun arbeider med film og radio og er forfatter. Dette er IMA’s 6. bok. De tidligere er diktbøkene Máilmmis dása (2001) / Fra verden og hit (2004) / Maailmalta tähän (2006), Silkeguobbara lákca (1995), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Gollebiekkat almmi dievva (1989) og barneboken Riebaniid bihpporgáhkut (2006).

ISBN 978 82 90625 61 5
143 s., davvisámegillii / nordsamisk
SEK sullii/ca 230,-, NOK 195,-
© 2008  DAT os
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji Ny bok 17.10.2008 Gunvor Guttorm & Solveig Labba Ávdnasis duodjin Dipmaduodjesánit

Ávdnasis duodjin       Gunvor Guttorm & Solveig Labba
2008, ISBN 978 82 90625 60 8, 195 s.

Ávdnasis duodjin lea sátnegirji dutnje gii duddjot ja buohkaide geat berostit gielas. Sátnegirji heive maid bures oahpahusas.
Girji lea dahkkon duojára geahcastagaiguin. Sánit cilgejuvvojit nu go duddjon ovdána, ávnnasteamis gárvves duodjin.
Duodjetearpmaid bokte oainnát makkárat leat ávdnasat, mo daid diksu, makkár reaidduid dárbbasat, dasto lávket duddjomii ja loahpas oainnát gárvves duoji.

Ávdnasis duodjin er en ordbok både for duodjiutøvere og for alle som har interesse for språk. Boka passer utmerket for undervisningsformål.
Boka er gjort ut ifra en duodjiutøvers øyne. Ordene følger duodjiprosessen, fra skaffing av materiale til ferdig duodji.
Termboka tar utgangspunkt i materialet, hvordan den prepareres, hvilke redskap som behøves og anvendes, for deretter å gå inn i selve duodjiprosessen fram til det ferdige produktet.
Boken er illustrert. I slutten av boka finnes også en alfabetisk ordliste med sidehenvisning. Boken er på nordsamisk.

ISBN 978 82 90625 60 8
195 s., davvisámegillii / nordsamisk
SEK sullii/ca 230,-, NOK 195,-
© 2008  DAT os
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

Odda girji Ny bok New book 25.02.2008 Vuokko Hirvonen Voices from Sápmi Sámi Women's Path to Authorship

Voices from Sápmi       Vuokko Hirvonen
2008, ISBN 978 82 90625 58 5, 263 s.
Translated into english from the original sámi text by Kaija Anttonen. The original Sámi edition is Sámeeatnama jienat - sápmelas nissona bálggis girjecállin, published by DAT 1998.

In Voices from Sápmi, the first doctoral thesis ever published in the Sámi language, Vuokko Hirvonen studies Sámi women’s literature and how Sámi women became authors.
Some of the women had to witness their mother give birth while they were tied to one of the poles holding up the tent. Some of them had to quit school because their father wanted them to ”be of use” for the household, or because the teacher thought they had learned enough – for a Sámi. Some of them had to give up their mother tongue when they started school.
The book helps us understand individual women’s lives and their views of society and gender relations, as well as the history of the Sámi Movement. In terms of theory, Voices from Sápmi is based on both post-colonial literary criticism and feminist criticism. Thus, it draws upon the academic principle that considers neither the Western way of thinking nor the Western discourse, presumptions and conventions as objective matters of fact.

ISBN 978 82 90625 58 5
263 p., in english
NOK 160,-
© 2008  DAT os
Order the book from / Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

Odda girji Ny bok 08.11.2007 Øyvind Ravna REINDRIFTSSAMER Fire århundrer og åtte årstider med Varangersiidaene BOAZODOALLOSÁMIT Njeallje jahkecuodi ja gávcci jagiáiggi Várjjátsiiddaiguin

Reindriftssamer  -  Boazodoallosámit     Øyvind Ravna
2007, ISBN 978 82 90625 57 8, 232 s., dáro- ja davvisámegillii, på norsk og nordsamisk
I Reindriftssamer møter vi den nomadiske reindriften i Finnmark, slik den har foregått i århundrer. Historien fortelles gjennom Márroš­siida i Varanger, oppkalt etter reineier Anders A. Smuk.

Boka omhandler både historie og nåtid. En historie som fikk en dramatisk vending da grensen mot Russland og Finland ble stengt og flyttingen mellom Fiskerhalvøya, Enaresjøen og Varangerneset måtte opphøre. Forfatteren går tilbake til gamle fortegnelser over Varangers fjellsamer og beskriver hvordan menneskene har anvendt områdene til reindrift frem til idag.

I nåtiden følger vi reindriftsfolket i Varanger gjennom de åtte årstidene, fra kalvene blir født i mai, via merking, slakting og skilling, til vinterbeitene hvor de igjen legger ut på flytting neste vår. Boka gir således også et helhetlig bilde av den moderne reindriften slik den i dag drives med moderne teknologi, tilpasset samtiden, men fortsatt i pakt med naturen og tradisjonene. Gjennom unike fotografier og levende tekst vil leseren få et innblikk i reindriften, slik den har vært drevet gjennom historien og slik den fortsatt drives i dag – som en viktig del av den samiske kulturen.

Øyvind Ravna er dokumentarforfatter, fotograf og forsker fra Deatnu-Tana i Finnmark. Han har tidligere skrevet sju bøker og vært med på å lage flere dokumentarfilmer. De seneste bøkene og filmene henter sine temaer hos urfolk i det russiske nordområdet. Øyvind Ravna er cand.agric. fra Norges Landbrukshøgskole og har også studert samisk kulturfag ved Universitetet i Tromsø. Han er idag ansatt ved Det juridiske fakultet i Tromsø hvor han arbeider med en doktorsgradavhandling om reindriftsrett.

---

Boazodoallosámit girjjis oahpásmuvvat Finnmárkku johtti boazodoaluin nu mo dat lea leamas jahkecudiid mielde. Dás muitaluvvo Várjjaga Márros-siidda birra, mii nu gohcoduvvo bádjeolbmá Anders A. Smuk manjis.

Girjjis muitaluvvo sihke dolosáiggis ja dálááiggis. Stuorra rievdadusat cuhce boazodollui go Ruossa ja Suoma rájit giddejuvvojedje iige lean sat vejolas johtit Giehkirnjárgga, Anárjávrri ja Várjjatnjárgga gaska. Girjecálli lea geahcadan boares cállosiid Várjjaga boazosámiid birra ja muitala mo olbmot leat geavahan eatnamiid boazodollui otná beaivvi rádjai.

Dálááiggis cuovvut bádjeolbmuid gávcci jagiáiggi mielde, dan rájes go áldu njoallu miesi miessemánus, ja go merkot, njuovadit, rátket dálvesiiddaide ja dasságo fas johttájit giddat. Girjjis oahpásmuvvat árbevirolas boazodollui nugo otne jodihuvvo oddaáigásas teknologiijan, heivehuvvon áiggi ja luonddu ektui. Erenoamás govat ja ealli cálus govvidit mii boazodoallu lea, nugo lea áiggiid cada jodihuvvon ja nugo ain otne jodihuvvo – dehálas oassin sámi kultuvrras.

Øyvind Ravna, Elle Pier Piera Uvllá Øyvind, lea dokumentára­cálli, govvejeaddji ja dutki Deanus Finnmárkkus eret. Son lea cállán cieza girjji ja leamas mielde ráhkadit mánga dokumentárafilmma. Filmmat ja manjemus girjjit cájehit ruossa davviguovllu eamiálbmogiid dili. Øyvind Ravna lea cand. agric oahpu váldán Norgga Eanandoalloallaskuvllas (NLH – dál UBM). Son lea maiddái lohkan sámi kulturfága Romssa universitehtas. Ravna bargá dál Romssa universitehta juridihkalas fakultehtas doavttirgrádadutkosiin boazodoallorievtti birra.

ISBN 978 82 90625 57 8
232 siiddu/sid., dáro-ja davvisámegillii, på norsk og nordsamisk
Gjennomillustrert/Valjit govat, 23,5x26,5 cm
NOK 370,-
© 2007  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Øyvind Ravna ruovttosiidu / hjemmeside / website

---

Odda girji New book 14.12.2006 Riebaniid bihpporgáhkut Inger-Mari Aikio-Arianaick Govat:  Katja Tapiola

Riebaniid bihpporgáhkut     Inger Mari Aikio-Arianaick
2006, ISBN 978 82 90625 56 1, 23 s., davvisámegillii, på nordsamisk
Mánáidgirji
Áilu hálida láibut bihpporgáhkuid, muhto ovdalgo soai etniin dan bargaba, de ferte borrat. Áillus ii satta borranmiella ja nu dáigi orru lihkatkeahttá galmmihanskábes. Eatnis ja áhcis orrot vel leamen duhát eará doaimma ja Áilu saddá vuordit. Ruohttaeahkeda de eadni fuobmá ...
”Ssss... Njáhku várrugasat duoid miestagiid duohkái. ....”

---

Barnebok
Áilu vil bake pepperkaker, men før de begynner må han spise, sier mamma. Áilu har aldri lyst på mat og pepperkakedeigen blir liggende urørt i kjøleskapet. Mamma og pappa har tusen ting å gjøre og Áilu får vente. Julekvelden får mamma en idé ...
”Hysj... Vi lister oss forsiktig bak buskene. ...”

ISBN 978 82 90625 56 1
23 siiddu/sid., davvisámegillii, på nordsamisk
Govat/Illustret av: Katja Tapiola
SEK 75,-, NOK 60,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Inger-Mari Aikio-Arianaick ruovttosiidu / website

---

Odda girji Ny bok 14.12.2006 Inger-Mari Aikio-Arianaick MAAILMALTA TÄHÄN

Maailmalta tähän     Inger-Mari Aikio-Arianaick                2006, ISBN 978 8290625 55 4, 127 s.
MAAILMALTA TÄHÄN on kirjailijan itsensä pohjoissaamenkielisestä teoksesta MÁILMMIS DÁSA suomentama runokirja, joka oli ehdokkaana Pohjoismaiden kirjallisuuspalkinnon saajaksi vuonna 2004.
Kirja kuvaa runollisesti monikulttuurista avioliittoa ja lapsen syntymään liittyviä tunteita.

pakko noudattaa
outoja tapoja

vihan siemenet
tipahtelevat sulaan maahan

Rohkeasti hän kuvaa millaista on muuttaa rakkauden tähden tutusta ympäristöstä aivan uuteen ja outoon kulttuuriin, johon lisää vaikeusastetta tuo myös lapsen syntymä.

ohi
ohitse

aika
jolloin
itse kasvatin
omat siipeni

Aiemmin ilmestyneet runoteokset - Gollebiekkat almmi dievva (1989), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Silkeguobbara lákca (1995), Máilmmis dása (2001), Fra verden og hit (2004), ja lastenkirja Riebaniid bihpporgáhkut (2006).
Hän työskentelee toimittajana, kirjailijana ja filmintekijänä. Hänellä on koti Pulmankijärvellä ja Mauritiuksella, mutta asuu tällä hetkellä Ivalossa.

Lue lisää Pohjoismaiden kirjallisuuspalkintoehdokkuudesta: http://www.norden.org/nr/pris/lit_pris/2004/sk/aikio-arianaick.asp?lang=1

---

Diktacoakkáldat MÁILMMIS DASA lei sámi evttohus 2004 davviriikkaid girjjálasvuoda bálkkásupmái, man girjecálli lea jorgalan sámegielas suomagillii MAAILMALTA TÄHÄN.
IMA cállá vásáhusain guovtti kultuvrra deaivvadeamis, kultuvrrain main lea guhkes gaska.

 bággu cuovvut
 amas dábiid

 vasi siepmanat
 gahccet suttes eatnamii

Duostilis ja roahkkadis nissonjienain govvida son go johttá oahpes dilálasvuodas odda birrasii ja dábiide, ráhkisvuoda ja máná riegádeami ja buot mat rievdadit olbmo ja olles eallima.

 meattá
 meattá

 áigi
 goas
 ies saddadin
 iezan soajáid

Son lea almmuhan diktagirjjiid - Gollebiekkat almmi dievva (1989), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Silkeguobbara lákca (1995) Máilmmis dása (2001), Fra verden og hit (2004), ja mánáidgirjji Riebaniid bihpporgáhkut (2006).
Son lea journalista ja girjecálli gean ruoktu lea Buolbmátjávri Sámis ja Mauritius, muhto orru dál Ávvilis.

ISBN 978 82 90625 55 4 (DAT), ISBN 952-5343-31-6 (Puntsi)
127 siiddu/sivua
SEK 75,-, NOK 60,-
© 2006 DAT O.S & Kustannus-Puntsi
Dingo girjji / Tilaa kirja:  dat@dat.net     Kustannus-Puntsi ruovttosiidu / website

---

Ny bok Odda girji 09.06.2006 Nils-Aslak Valkeapää JORDA, MIN MOR

Jorda, min mor     Nils-Aslak Valkeapää
2006, ISBN 82 90625 54 5, 336 s., på norsk, dárogillii

Eanni, eannázan (2001) var den siste boka av Nils-Aslak Valkeapää (1943-2001) som ble publisert mens han levde.
Den er nå gjendiktet til norsk av Harald Gaski, Jorda, min mor.

Beaivi áhcázan (1988) - Solen, min far (1990), Nordisk Råds litteraturpris 1991, har fått sin make. I Jorda, min mor utvides perspektivet fra det samiske til også å omfatte andre urfolk på jorda. Samene stod i sentrum i Solen, min far, mens i Jorda, min mor drar jeg-personen på besøk til andre urfolk både i jungel og ørken. Hele tiden er det likevel klart at jeg-et er en gjest, han prøver ikke å være som dem, men han registrerer likheter i verdier og levesett.

Boka er bygd opp av dikt, malerier og fotografier i farger og sort-hvitt, som i sum manifesterer Nils-Aslaks særskilte kunstform. I boka kommer naturfolkenes stemme til uttrykk i dikt og bilder. Kontrastene mellom opplysthet og primitivitet i tradisjonell vestlig forståelse blir et budskap om menneskets relasjon til Jorda, som den vi alle er avhengige av. Inn i dette kommer en kosmisk og religiøs dimensjon av naturfolkenes tro og takknemlighet over det vakre og gode i livet.

Bildene er, i tillegg till forfatterens egne fotografier og malerier, samlet fra ulike arkiv og fotografer.
                     naturen har en egen sjel

den snakker sitt eget språk

    jeg hører det

        lytter


samtaler med mine brødre mine søstre
   med gresset plantene dyrene
    steinene

---

Áillohacca (1943-2001) manjemus girjji Eanni eannázan (sámegillii 2001) lea Harald Gaski dál jorgalan dárogillii Jorda, min mor.

Beaivi, áhcázan girji (1988) oaccui beallelacca, Eanni, eannázan. Dán girjjis Áillohas salasta olles máilmmi ja doalvu min maiddái eará guovlluide ja álbmogiid lusa maid «eanan, eanni eannázan, vuohttu, vuhtoda salastis». Girjjis leat divttat, ivdne- ja cáhppes-vilges govat ja molemat. Visot dát dáidda biddjon oktii duodastá Áillohacca earenoamás bargovuogi ja addá viidát ollisvuoda. Buot saddá ollisin. Eatnamat, sattut, eallit, olbmot cudjet oktii.

Áillohacca iezas govaid ja molemiid lassin, son luoikkahii govaid vuorkkáin ja eará govvejeddjiin.

ISBN 82 90625 54 5  (ISBN 978 82 90625 54 7)
Gjendiktet til norsk av Harald Gaski
336 sider/siiddu, på norsk, dárogillii
SEK 430,-, NOK 360,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

Odda girji New book 02.02.2006 Rose-Marie Huuva Ii mihkkege leat

Ii mihkkege leat     Rose-Marie Huuva
2006, ISBN 82 90625 53 7, 192 s., davvisámegillii, på nordsamisk
Dát lea RMH nuppát diktagirji. Dán háve son cállá ássiid ja beliid eallimis, mat sáhttet leat lossadat vásihit ja guoddit, muhto seammás maid addet odda jurdagiid ja oainnuid go eallin bisána dahje rievdá. Son govvida ea.ea. boares olbmo jurdagiid go saddá eará olbmuid háldui ja diksui, nuorra olbmo iezassoardima go ii sat nagot eallit, mo jugesvuohta ja gárrenmirkkogeavaheapmi cuohcá lágas vehkii ja váhnen-máná oktavuoda go eaba oro seamma sajis. Muhto ii son cále dusse eallima váivves beliid. Dás lea maid mátkkit, mátki nuppe beallái máilmmi, deaivvadeapmái ja ráhkisvuhtii mii lávke giella- ja kultuvrarájiid nuppebeallái.

Rose-Marie Huuva lea ovdal almmuhan diktagirjji Galbma rádná (DAT 1999), mii lei evttohuvvon Davviriikkaid girjjálasvuoda bálkkásupmái 2001. Rose-Marie lea dáiddaceahppi, riegádan Rensjönas Gironis, ja lea hárjánan dovdduid dahkat dáidan ja dál bordá sániid deaivilis diktagovvan. ”Mon lean Rose-Marie Huuva, eadni, mátkkálas, govvadáiddar ja sátneduojár. Njuohcanjávrri lullegeazis mon riegádin, otne mon lean fas orron Gironii. Mon lean eallán duhát jagi, nu olu lea rievdan mu áiggis. Áigi mii ii sat gávdno go nieguin ja muittuid ciegáin. Dáhpáhusaid maid mon áiccan lagas birrasis ja guhkibus, geahccalan govvidit sániiguin ja govvagielain. Mon lávllodan go borddán mátkelávkkan, mu bargu lea nu mánggalágán inge mon álo diede gosa dat mu doalvu.”

---

Dette er RMHs andre diktsamling. Denne gang skriver hun om forandringer i livet som kan være tunge og vanskelig å bære, samtidig som opplevelsen kan gi innsikt og nye tanker om livet når det stanser eller endres. Hun skildrer eldre menneskers tanker når de blir til pleieobjekt under andres oppsyn, ungdom som ikke orker lengre og tar sitt liv, hvordan alkohol- og rusmisbruk drabber de nære og mor-barn forhold når de ikke bor på samme sted. Hun skriver ikke bare om livets skyggesider. Hun pakker og reiser, til andre verdensdeler, til møter og kjærlighet som overskrider språk- og kulturgrenser.

Rose-Marie har tidligere gitt ut diktsamlingen Galbma rádná (DAT 1999) på nordsamisk og i svensk oversettelse Kall kamrat. Boken ble nominert til Nordisk råds litteraturpris i 2001. Hun er etablert kunstner, født i Rensjøn i Kiruna kommune. Som kunstner med erfaring i å visualisere tegner hun sine tanker i sterke poetiske bilder. ”Jeg er Rose-Marie Huuva, mor, reisende, billedkunstner og skrivende. Jeg ble født i sørenden av Njuohcanjavri, og idag er jeg igjen bosatt i Kiruna. Jeg har levd i tusen år, så store har forandringene i min tid vært. En tid som ikke lenger er og bare finnes i drømmer og minnenes gjømsler. Med ord og billedspråk forsøker jeg å beskrive ting jeg oppdager i min nærhet og lengre borte. Jeg synger mens jeg pakker min reisesekk, mitt arbeide er så ymse og jeg vet ikke alltid hvor det fører meg.”

ISBN 82 90625 53 7
192 siiddu/sid., davvisámegillii, på nordsamisk
Omslagsbild/Olggosgovva: Rose-Marie Huuva
SEK 110,-, NOK 95,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

Odda girji New book 02.02.2006 Lars Wilhelm Svonni RIHKKUT RÁJIID

RIHKKUT RÁJIID     Lars Wilhelm Svonni
2006, ISBN 82 90625 52 9, 368 s, davvisámegillii, på nordsamisk
... ”Áigi lei dássázii gollan njozet, muhto dál sekunddat hurge. Gáiddosbávkalanrusttegis lei 340 mehtera bávkkanasaid lusa. Bávkalanneavvu lei nannosit giddejuvvon bávkkanasaide. Sii ledje válljen báikki golbma jagi dassázii. Ove Nielk ja Rebes Mornat mielas orui Martin Jonsson joavkku ássedovdi, muhto songes olles áiggi cuoccuhii ahte lei visot oahppan Joeris. ...
... Diibmu lea dal 23.15 ja dá lea Eko-doaimmahusa liigeodassátta buoddoroasu birra Davvi-Ruotas. Dál lea cielgan ahte amas vearredahkkit leat bávkalan Siiddasjávrri buodu kvártta váile oktanuppelogis. Logi minuvtta mannjil bávkaluvvui maid Sádijávrri buoddu. Sádijávrri cáhci golgá dál Lángasjávrái, mii lea jur Suorvábuodu turbiinnaid vulobealde. Jiellevári bolesat diedihit ahte Cáhcefápmohat lea rahpan buot buoduid Bårjåsa rájes gitta mearragáddái.”...

Rihkkut rájiid lea gelddolas romána go sámit bávkalit Juleveanu cáhcebuoduid ja dainna cájehit vuostehágu Ruota stáhta badjelgeahcci sámepolitihka vuostá. Bávkaleapmi botke elfámu buvttadeami ja dagaha issoras dulvebáru mii johtá vulos eatnoleagi mielde.

Cálli Lars Wilhelm Svonni lea riegádan 1946 ja bajássaddan Rávttasis, Girona davábealde ja orru dál Jåhkåmåhkis. Berostupmi sámi riektehistorjái bovttii jurdaga cállit gealdoromána, ruotagillii Överskrida gränser (DAT 2005). Dát, su vuosttas romána, lea dál jorgaluvvon sámegillii. Sámi servodagas son lea oahpis, go lea bargan sámi vuoigatvuoda ássiiguin ja go lea leamas Sámediggeáirras 1993–2001, dalle sihke stivralahttun ja dikki sátnejodiheaddjin. Son fas válljejuvvui Sámediggái áirrasin 2005–2009.

---

... ”De siste timene hadde vært lange, men nå tikket sekundene. Fjernutløseren hadde de plassert 340 meter fra sprengladningen. I følge Joer, eller snarere Martin Jonsson, var utløseren godt festet til sprengladningens mottaker. Plassen for fjernutløseren hadde de valgt for mer en tre år siden. Ove Nielk og Rebes Mornat syntes at det var Martin Jonsson som var eksperten, men han hadde hele tiden sagt at han hadde lært seg alt av Joer ...
... Klokken er 23.15, her er nyhetsredaksjonen med en ekstrasending som følge av damkatastrofen i Nord-Sverige. Det er nå helt klart at damkatastrofen ved Siiddasjávri cirka kvart på elve er forårsaket av ukjente gjerningsmenn. Ti minutter senere ble også Sádijávri dammen sprengt. Vannmassene fra Sádijávri strømmer nu fritt mot innsjøen Langas, som ligger rett nedenfor Suorvadammens turbiner. Politiet i Gällivare oppgir at Vattenkraft har åpnet samtlige damluker fra Porjus ned mot kysten.”...

Rihkkut rájiid er en spenningsroman der en gruppe samer sprenger Luleelvens demninger i protest mot svenske statens neglisjerende samepolitikk. Sprengningen bryter strømforsyningen i deler av landet og forårsaker en flodbølge som sveper ned etter Lule elvdal ...

Lars Wilhelm Svonni, f. 1946, er oppvokst i Rautas vest om Kiruna og bor nu i Jokkmokk. Interessen for samisk rettshistorie inspirerte han til å skrive spenningsromanen Överskrida gränser (DAT 2005). Nu utgis hans debutroman i samisk oversettelse med tittelen Rihkkut rájiid. Han er en kjent profil i det samiske samfunnet gjennom sitt engasjement for samiske rettsspørsmål, og han har vært sametingsrepresentant 1993–2001 både som styremedlem og tingets møteleder. Han er igjen valgt for perioden 2005–2009.

ISBN 82 90625 52 9
368 siiddu/sid, davvisámegillii, på nordsamisk
Omslagsbild oljemaling/Olggosgovva Lars J:son Nutti
SEK 140,-, NOK 110,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

Odda girji New book 15.06.2005 Harald Gaski  Lars Nordström Sju sorter vann

SJU SORTER VANN     Harald Gaski & Lars Nordström
2005, ISBN 82 90625 49 9, 74 sider, på norsk (bokmål)
Fjorden er tom for fisk. Ingen forstår hvorfor, men de voksne er bekymret og uroen sprer seg til barna. En kveld hører Pavva faren sin joike. Det skjer ikke så ofte, og den siste joiken om sju sorter vann har ikke engang mor hørt før. Når Pavva spør farfar hva joiken betyr, svarer han med å fortelle at Solens datter er trist. Pavva undrer seg over svaret og bestemmer seg for å gjøre henne glad igjen. Da må han samle sju sorter vann. Men hvor finner han dem?
Pavvas jakt blir både dramatisk og lærerik i en natur full av spennende og farlige steder.
Sju sorter vann passer godt som høytlesningsbok og fikk Samerådets litteraturpris 2002.
Ciezain caziin (Sju sorter vann) utgitt på nordsamisk 2002, på svensk Sju slags vatten 2004 og på engelsk Seven Kinds of Water 2004.
Bokens tittel er hentet fra en tradisjonell joik, men fortellingen er nyskrevet.

---

Girji Ciezain cáziin dárogillii.

ISBN 82 90625 49 9
74 sider, på norsk
Govat/Omslag, illustrasjoner: Lena Kappfjell
SEK 135,-, NOK 110,-
© 2005  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

---

 

Odda girji Ny bok 02.02.2005 Maj-Lis Skaltje Luondu juoiggaha

Luondu juoiggaha     Maj-Lis Skaltje             
2005, ISBN 8290625502, 303 s.

Luohti lea bohcco nuohtta.
Luohti lea ozzon suonjaid lottiid, jogaid ja biekkaid jienain.
Luohti lea oanidan guhkes sevdnjes dálveijaid, lea leamas guoibmi viiddis mehciin, lea addán fámu go miella lea vuollin ja bargu lossat.
Luohti lea illu.
Luohti bisuha olbmo nuorran.
Luohti lea muitingoansta, aktasas somá ja vuohki ráhkisvuoda vuosehit.
Luohti olle guhkibui go sánit, lagada ja laktá sogaid, olbmáziid ja olmmosbuolvvaid. Daid nai mat leat juo iezá máilmmis.

Dan gulai Maj-Lis Skaltje go 1992:s jearahalai lagabui vihttalogi olbmo, Árjepluovi rájes Gárasavvonii, sin jurdagiid, vásáhusaid ja muittuid juoigama birra. Son lei Ruota Sámiid Riikkasearvvi ovddas coaggime dieduid sámiid musihkkavieruid birra. Buohkat geat muitalit eai leat juoigit, muhto juohkehaccas lea juogalágán muitu dahje govvehus juoigama hárrái. Muitaleaddjit, boarráseamos riegádan 1912 ja nuoramus 1954, govvejit got juoigan lea cadnon olbmo doaimmaide ja jáhkkui, ja dasa lassin oazzu gova jearahallon olbmuid guovllus ja eallimis sin áiggis.

---

Jojken är renens melodi.
Jojken har fått tonerna från fåglar, bäckar och vindens ljud.
Jojken har varit en vän under långa mörka vinternätter, gett kraft när arbetet varit tungt.
Jojken är glädje.
Jojken har hållit en ung.
Jojken är en minneskonst, gemensam glädje och ett sätt att visa kärlek.
Jojken når längre än orden, knyter släktband, vänner och generationer, även de som redan är i en annan värld.

Det hörde Maj-Lis Skaltje när hon 1992 intervjuade närmare femtio personer, från Arjeplog i söder till Karesuando i norr, om deras tankar, erfarenheter och minnen om jojken. Det var en dokumentation om samernas musiktraditioner som Svenska Samernas Riksförbund lät genomföra. Dessa värdefulla intervjuer ges nu ut i bokform, illustrerade med svart-vita fotografier från de intervjuades privata fotosamling.

ISBN 82 90625 50 2
303 siiddu/sider
SEK 230,-, NOK 195,-
© 2005 DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken:  dat@dat.net

---

Odda girji Ny bok 02.02.2005 deajv. Harald Gaski & Lena Kappfjell Åvtese jåhta

Åvtese jåhta     Deajvoehtæjjah/red. Harald Gaski & Lena Kappfjell             
2005, ISBN 8290625472, 135 s.

Åarjelsaemien tjaalegh jih tjaalegh åarjelsaemien
Voesteges tjiehpiesgærjeles antovlogijem åarjelsaemien!
Dellie maa, maahtah myjhtem lohkedh mij vihnesje Saemide Biejjien maanah leah, væjloegielesne!
Nils Mattias Anderssonen mojhtesevuelie Oulavuolie dellie hov paehperisnie diedteme!
Vuartesjh Gaebpien Gåstan vaajeside Paulus Utsijen mohtedæmman, jih damhth man njaelkies govloe Nils-Aslak Valkeapään veartenenbeagkoes ”Mov veasoe lea mov vaajmosne” åarjelsaemien gielehaamosne!

Daennie antovlogijesne leah naan voernges ektiesaemien teeksth åarjelsaemien gaaltijistie, jih daelie orre gielehaamosne. Nov goh Anders Fjellneren myjhtihke eepose Biejjien maanaj bijre, jih Nils Mattias Anderssonen beagkoes vuelie "Åvlavuelien råantjoeh" mij daan raajan ajve LP-esne jih CD-esne gååvnesamme. Vihkeles hov aaj ektiesaemien aerpiemaahtoen tjaalegh jeatjah smaaregistie åarjelsaemiengielese jarjoestamme. Dehtie miereste båeries joejke-teekste meatan, maam suemien hearra Jacob Fellmane govli jih tjeeli mearan lij Utsjohkesne, noerhtesuemesne barkeminie. ”Soelege jih Nåejtie” lea saemien dovletji væhna, mij buerkeste guktie saemieh jijtjh damtin koloniseremen diedtelimmesne. Daan teeksten mohtedimmieh gååvnesieh daaletje jortesinie, nov goh Nils-Aslak Valkeapääen ”Mov veasoe lea mov vaajmosne”, jih hujnies buerkiestimmesne Paulus Utsijen jih Gaebpien Gåstan vaajesine mah soptsestieh guktie saemieh leah eatnemh, jaevrieh jih reaktah dasseme. Seamma vihkeles aaj meatan, mijjien gøøkte beagkoesommes – jih daamhtaj jarkoestamme – saemien joejkeme-teeksth, mah voesteges aejkien diedtesovvin 1673. ”Måersie faavroe” jih ”Guldnasas” leah jienebh tjuetie aejkijste jarkoestamme, jih dellie maaje aaj åarjelsemien gielesne jis!
Daaletje gærjelesvoeteste aaj veesmedahkem naan voernges saemien tjaelijijstie.
Jarkoestæjjah: Lena Kappfjell jih Åsta Vangberg.

---

Første skjønnlitterære antologi på sørsamisk!
Endelig kan du lese myten om Samene som Solas barn på originalspråket!
Mattias Anderssons erindringsjoik om Oulavuolie endelig på trykk!
Se likhetene mellom diktene til Gustav Kappfjell og Paulus Utsi, og nyt Nils-Aslak Valkeapääs verdensberømte dikt "Mitt hjem er i mitt hjerte" endelig i sørsamisk oversettelse også!

Antologien presenterer en del sentrale fellessamiske tekster med sørsamisk utspring i moderne språkdrak. Det gjelder såvel Anders Fjellner sitt mytiske epos om Solens barn, som Nils Mattias Anderssons mye tiljublede vuolie "Åvlavuelien råantjoeh" som hittil bare har funnes på LP og CD.
Videre presenterer boka en del annet viktig fellessamisk litterært tradisjonsmateriale i oversettelse til sørsamisk, slik som de gamle joiketekstene som den finske presten Jacob Fellman skrev ned under sin tjenestetid i Utsjoki helt nord i Finland. Vekselsangen "Tyven og Sjamanen" representerer et tidlig samisk vitnesbyrd om hvordan koloniseringen av Sápmi ble følt av samene selv. Denne teksten har moderne paralleller i såvel Nils-Aslak Valkeapääs dikt "Mitt hjem er i mitt hjerte" som i de mer sorgtunge delene av Paulus Utsis og Gustav Kappfjells diktning om tap av land og vann og rettigheter. Likeledes er de to mest kjente – og mest oversatte – samiske joiketekstene som første gang ble publisert i 1673 med i boka. "Måersie faavroe" og "Guldnasas" er totalt oversatt mer enn hundre ganger, så da er det jamen på tide at de endelig også utkommer på sørsamisk!
Av moderne litteratur er det med utdrag fra en del sentrale samiske forfattere.
Oversettelsene er gjort av Lena Kappfjell og Åsta Vangberg.

ISBN 82 90625 47 2
135 s./sider
SEK 135,-, NOK 110,-
© 2005 DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken:  dat@dat.net

---

Odda girji New book 02.02.2005 Lars Wilhelm Svonni ÖVERSKRIDA GRÄNSER

ÖVERSKRIDA GRÄNSER     Lars Wilhelm Svonni
2005, ISBN 82 90625 51 0, 399 s., på svenska, ruotagillii
...”De sista timmarna hade känts långa, men nu tickade sekunderna. De hade sin fjärrutlösningsanläggning 340 meter från sprängladdningen. Enligt Joer, eller snarare Martin Jonsson var utlösaren i god kontakt med sprängladdningens mottagare. De hade valt platsen för fjärrutlösningen för mer än tre år sedan. Ove Nielk och Rebes Mornat hade upplevt att det var Martin Jonsson som var experten, men han hade hela tiden sagt att han hade lärt sig allt av Joer. ” . . .
”Klockan är 23.15, här är ekoredaktionen med en extrainsatt sändning om dammkatastrofen i norra Sverige. Det står nu helt klart att dammkatastrofen vid Siiddasjávri cirka en kvart före elva är ett sprängattentat av okända gärningsmän. Tio minuter senare sprängdes även Sattisjávridammen. Vattenmassorna från Sattisjávri strömmar nu fritt mot sjön Langas, som ligger direkt nedanför Suorvadammens turbiner. Polisen i Gällivare uppger att Vattenkraft har öppnat samtliga dammluckor från Porjus och nedåt mot kusten. ...”

Lars Wilhelm Svonni, f. 1946, är uppvuxen i Rautas, väster om Kiruna och bor nu i Jokkmokk. Intresset för samisk rättshistoria inspirerade honom att skriva spänningsromanen, Överskrida gränser, som är hans debutroman. Han är en känd profil i det samiska samhället genom sitt engagemang i samiska rättsfrågor och har varit Sametingsledamot 1993-2001, där han haft uppdrag både som styrelseledamot och som tingets ordförande.

---

”Diibmu lea dal 23.15 ja dát lea ekodoaimmahus liigeodassáddagiin buoddoroasu birra Davvi-Ruotas. Dál lea cielgan ahte amas vearredahkkit leat bávkalan Siiddasjávrri buodu kvártta váile oktanuppelogis. Logi minuvtta mannjelis bávkaluvvui maid Sáttisjáveibuoddu. Sáttisjávrri cáhci golgá dál Langasjávrái mii lea jur Suorvábuodu turbiinnaid vuollelis. Jiellevári bolesat diedihit ahte Vattenkraft lea rahpan buot buoduid Borjjusa rájis gitta mearragáddái.” ...
Gelddolas romána ruotagillii go Juleveanu cáhcebuodut bávkaluvvojit.

Cálli Lars Wilhelm Svonni lea eret Rávddásis, Gironis, muhto orro dál Johkamohkis. Son lea oahpis sámeservvodagas e.e. go lea leamas Sámediggeáirras 1993-2001. Dát lea su vuosttas almmuhuvvon romána.

ISBN 82 90625 51 0
399 siiddu/sid., på svenska, ruotagillii
Omslagsbild oljemålning/Olggosgovva Lars J:son Nutti
SEK 140,-, NOK 110,-
© 2005  DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken från:  dat@dat.net    

---