Odda girji
Ny bok
17.10.2008


Gunvor Guttorm & Solveig Labba

Ávdnasis duodjin
Dipmaduodjesánit
Ávdnasis duodjin       Gunvor Guttorm & Solveig Labba
2008, ISBN 978 82 90625 60 8, 195 s.

Ávdnasis duodjin lea sátnegirji dutnje gii duddjot ja buohkaide geat berostit gielas. Sátnegirji heive maid bures oahpahusas.
Girji lea dahkkon duojára geahcastagaiguin. Sánit cilgejuvvojit nu go duddjon ovdána, ávnnasteamis gárvves duodjin.
Duodjetearpmaid bokte oainnát makkárat leat ávdnasat, mo daid diksu, makkár reaidduid dárbbasat, dasto lávket duddjomii ja loahpas oainnát gárvves duoji.

Ávdnasis duodjin er en ordbok bĺde for duodjiutřvere og for alle som har interesse for sprĺk. Boka passer utmerket for undervisningsformĺl.
Boka er gjort ut ifra en duodjiutřvers řyne. Ordene fřlger duodjiprosessen, fra skaffing av materiale til ferdig duodji.
Termboka tar utgangspunkt i materialet, hvordan den prepareres, hvilke redskap som behřves og anvendes, for deretter ĺ gĺ inn i selve duodjiprosessen fram til det ferdige produktet.
Boken er illustrert. I slutten av boka finnes ogsĺ en alfabetisk ordliste med sidehenvisning. Boken er pĺ nordsamisk.

ISBN 978 82 90625 60 8
195 s., davvisámegillii / nordsamisk
SEK sullii/ca 220,-, NOK 195,-
© 2008  DAT os
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji
Ny bok
New book
25.02.2008


Vuokko Hirvonen

Voices from Sápmi
Sámi Women's Path to Authorship

Voices from Sápmi       Vuokko Hirvonen
2008, ISBN 978 82 90625 58 5, 263 s.
Translated into english from the original sámi text by Kaija Anttonen. The original Sámi edition is Sámeeatnama jienat - sápmelas nissona bálggis girjecállin, published by DAT 1998.

In Voices from Sápmi, the first doctoral thesis ever published in the Sámi language, Vuokko Hirvonen studies Sámi women’s literature and how Sámi women became authors.
Some of the women had to witness their mother give birth while they were tied to one of the poles holding up the tent. Some of them had to quit school because their father wanted them to ”be of use” for the household, or because the teacher thought they had learned enough – for a Sámi. Some of them had to give up their mother tongue when they started school.
The book helps us understand individual women’s lives and their views of society and gender relations, as well as the history of the Sámi Movement. In terms of theory, Voices from Sápmi is based on both post-colonial literary criticism and feminist criticism. Thus, it draws upon the academic principle that considers neither the Western way of thinking nor the Western discourse, presumptions and conventions as objective matters of fact.

ISBN 978 82 90625 58 5
263 p., in english
NOK 160,-
© 2008  DAT os
Order the book from / Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji
Ny bok
08.11.2007
Řyvind Ravna

REINDRIFTSSAMER
Fire ĺrhundrer og ĺtte ĺrstider med Varangersiidaene

BOAZODOALLOSÁMIT
Njeallje jahkecuodi ja gávcci jagiáiggi Várjjátsiiddaiguin

Reindriftssamer  -  Boazodoallosámit     Řyvind Ravna
2007, ISBN 978 82 90625 57 8, 232 s., dáro- ja davvisámegillii, pĺ norsk og nordsamisk
I Reindriftssamer mřter vi den nomadiske reindriften i Finnmark, slik den har foregĺtt i ĺrhundrer. Historien fortelles gjennom Márroš­siida i Varanger, oppkalt etter reineier Anders A. Smuk.

Boka omhandler bĺde historie og nĺtid. En historie som fikk en dramatisk vending da grensen mot Russland og Finland ble stengt og flyttingen mellom Fiskerhalvřya, Enaresjřen og Varangerneset mĺtte opphřre. Forfatteren gĺr tilbake til gamle fortegnelser over Varangers fjellsamer og beskriver hvordan menneskene har anvendt omrĺdene til reindrift frem til idag.

I nĺtiden fřlger vi reindriftsfolket i Varanger gjennom de ĺtte ĺrstidene, fra kalvene blir fřdt i mai, via merking, slakting og skilling, til vinterbeitene hvor de igjen legger ut pĺ flytting neste vĺr. Boka gir sĺledes ogsĺ et helhetlig bilde av den moderne reindriften slik den i dag drives med moderne teknologi, tilpasset samtiden, men fortsatt i pakt med naturen og tradisjonene. Gjennom unike fotografier og levende tekst vil leseren fĺ et innblikk i reindriften, slik den har vćrt drevet gjennom historien og slik den fortsatt drives i dag – som en viktig del av den samiske kulturen.

Řyvind Ravna er dokumentarforfatter, fotograf og forsker fra Deatnu-Tana i Finnmark. Han har tidligere skrevet sju břker og vćrt med pĺ ĺ lage flere dokumentarfilmer. De seneste břkene og filmene henter sine temaer hos urfolk i det russiske nordomrĺdet. Řyvind Ravna er cand.agric. fra Norges Landbrukshřgskole og har ogsĺ studert samisk kulturfag ved Universitetet i Tromsř. Han er idag ansatt ved Det juridiske fakultet i Tromsř hvor han arbeider med en doktorsgradavhandling om reindriftsrett.

Boazodoallosámit girjjis oahpásmuvvat Finnmárkku johtti boazodoaluin nu mo dat lea leamas jahkecudiid mielde. Dás muitaluvvo Várjjaga Márros-siidda birra, mii nu gohcoduvvo bádjeolbmá Anders A. Smuk manjis.

Girjjis muitaluvvo sihke dolosáiggis ja dálááiggis. Stuorra rievdadusat cuhce boazodollui go Ruossa ja Suoma rájit giddejuvvojedje iige lean sat vejolas johtit Giehkirnjárgga, Anárjávrri ja Várjjatnjárgga gaska. Girjecálli lea geahcadan boares cállosiid Várjjaga boazosámiid birra ja muitala mo olbmot leat geavahan eatnamiid boazodollui otná beaivvi rádjai.

Dálááiggis cuovvut bádjeolbmuid gávcci jagiáiggi mielde, dan rájes go áldu njoallu miesi miessemánus, ja go merkot, njuovadit, rátket dálvesiiddaide ja dasságo fas johttájit giddat. Girjjis oahpásmuvvat árbevirolas boazodollui nugo otne jodihuvvo oddaáigásas teknologiijan, heivehuvvon áiggi ja luonddu ektui. Erenoamás govat ja ealli cálus govvidit mii boazodoallu lea, nugo lea áiggiid cada jodihuvvon ja nugo ain otne jodihuvvo – dehálas oassin sámi kultuvrras.

Řyvind Ravna, Elle Pier Piera Uvllá Řyvind, lea dokumentára­cálli, govvejeaddji ja dutki Deanus Finnmárkkus eret. Son lea cállán cieza girjji ja leamas mielde ráhkadit mánga dokumentárafilmma. Filmmat ja manjemus girjjit cájehit ruossa davviguovllu eamiálbmogiid dili. Řyvind Ravna lea cand. agric oahpu váldán Norgga Eanandoalloallaskuvllas (NLH – dál UBM). Son lea maiddái lohkan sámi kulturfága Romssa universitehtas. Ravna bargá dál Romssa universitehta juridihkalas fakultehtas doavttirgrádadutkosiin boazodoallorievtti birra.

ISBN 978 82 90625 57 8
232 siiddu/sid., dáro-ja davvisámegillii, pĺ norsk og nordsamisk
Gjennomillustrert/Valjit govat, 23,5x26,5 cm
NOK 370,-
© 2007  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Řyvind Ravna ruovttosiidu / hjemmeside / website

Odda girji
New book
14.12.2006

Riebaniid bihpporgáhkut

Inger-Mari Aikio-Arianaick

Govat:  Katja Tapiola



 
Riebaniid bihpporgáhkut     Inger Mari Aikio-Arianaick
2006, ISBN 978 82 90625 56 1, 23 s., davvisámegillii, pĺ nordsamisk
Mánáidgirji
Áilu hálida láibut bihpporgáhkuid, muhto ovdalgo soai etniin dan bargaba, de ferte borrat. Áillus ii satta borranmiella ja nu dáigi orru lihkatkeahttá galmmihanskábes. Eatnis ja áhcis orrot vel leamen duhát eará doaimma ja Áilu saddá vuordit. Ruohttaeahkeda de eadni fuobmá ...
”Ssss... Njáhku várrugasat duoid miestagiid duohkái. ....”


Barnebok
Áilu vil bake pepperkaker, men fřr de begynner mĺ han spise, sier mamma. Áilu har aldri lyst pĺ mat og pepperkakedeigen blir liggende urřrt i kjřleskapet. Mamma og pappa har tusen ting ĺ gjřre og Áilu fĺr vente. Julekvelden fĺr mamma en idé ...
”Hysj... Vi lister oss forsiktig bak buskene. ...”

ISBN 978 82 90625 56 1
23 siiddu/sid., davvisámegillii, pĺ nordsamisk
Govat/Illustret av: Katja Tapiola
SEK 95,-, NOK 80,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Inger-Mari Aikio-Arianaick ruovttosiidu / website

Odda girji
Ny bok
14.12.2006


Inger-Mari Aikio-Arianaick
MAAILMALTA TÄHÄN






 
Maailmalta tähän     Inger-Mari Aikio-Arianaick                2006, ISBN 978 8290625 55 4, 127 s.
MAAILMALTA TÄHÄN on kirjailijan itsensä pohjoissaamenkielisestä teoksesta MÁILMMIS DÁSA suomentama runokirja, joka oli ehdokkaana Pohjoismaiden kirjallisuuspalkinnon saajaksi vuonna 2004.
Kirja kuvaa runollisesti monikulttuurista avioliittoa ja lapsen syntymään liittyviä tunteita.
pakko noudattaa
outoja tapoja

vihan siemenet
tipahtelevat sulaan maahan

Rohkeasti hän kuvaa millaista on muuttaa rakkauden tähden tutusta ympäristöstä aivan uuteen ja outoon kulttuuriin, johon lisää vaikeusastetta tuo myös lapsen syntymä.
ohi
ohitse

aika
jolloin
itse kasvatin
omat siipeni


Aiemmin ilmestyneet runoteokset - Gollebiekkat almmi dievva (1989), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Silkeguobbara lákca (1995), Máilmmis dása (2001), Fra verden og hit (2004), ja lastenkirja Riebaniid bihpporgáhkut (2006).
Hän työskentelee toimittajana, kirjailijana ja filmintekijänä. Hänellä on koti Pulmankijärvellä ja Mauritiuksella, mutta asuu tällä hetkellä Ivalossa.

Lue lisää Pohjoismaiden kirjallisuuspalkintoehdokkuudesta: http://www.norden.org/nr/pris/lit_pris/2004/sk/aikio-arianaick.asp?lang=1


Diktacoakkáldat MÁILMMIS DASA lei sámi evttohus 2004 davviriikkaid girjjálasvuoda bálkkásupmái, man girjecálli lea jorgalan sámegielas suomagillii MAAILMALTA TÄHÄN.
IMA cállá vásáhusain guovtti kultuvrra deaivvadeamis, kultuvrrain main lea guhkes gaska.
 bággu cuovvut
 amas dábiid

 vasi siepmanat
 gahccet suttes eatnamii

Duostilis ja roahkkadis nissonjienain govvida son go johttá oahpes dilálasvuodas odda birrasii ja dábiide, ráhkisvuoda ja máná riegádeami ja buot mat rievdadit olbmo ja olles eallima.
 meattá
 meattá

 áigi
 goas
 ies saddadin
 iezan soajáid

Son lea almmuhan diktagirjjiid - Gollebiekkat almmi dievva (1989), Jiehki vuolde ruonás gidda (1993), Silkeguobbara lákca (1995) Máilmmis dása (2001), Fra verden og hit (2004), ja mánáidgirjji Riebaniid bihpporgáhkut (2006).
Son lea journalista ja girjecálli gean ruoktu lea Buolbmátjávri Sámis ja Mauritius, muhto orru dál Ávvilis.

ISBN 978 82 90625 55 4 (DAT), ISBN 952-5343-31-6 (Puntsi)
127 siiddu/sivua
SEK 185,-, NOK 160,-, 20 €
© 2006 DAT O.S & Kustannus-Puntsi
Dingo girjji / Tilaa kirja:  dat@dat.net     Kustannus-Puntsi ruovttosiidu / website

Ny bok
Odda girji
09.06.2006

Nils-Aslak Valkeapää

JORDA, MIN MOR



 
Jorda, min mor     Nils-Aslak Valkeapää
2006, ISBN 82 90625 54 5, 336 s., pĺ norsk, dárogillii

Eanni, eannázan (2001) var den siste boka av Nils-Aslak Valkeapää (1943-2001) som ble publisert mens han levde.
Den er nĺ gjendiktet til norsk av Harald Gaski, Jorda, min mor.

Beaivi áhcázan (1988) - Solen, min far (1990), Nordisk Rĺds litteraturpris 1991, har fĺtt sin make. I Jorda, min mor utvides perspektivet fra det samiske til ogsĺ ĺ omfatte andre urfolk pĺ jorda. Samene stod i sentrum i Solen, min far, mens i Jorda, min mor drar jeg-personen pĺ besřk til andre urfolk bĺde i jungel og řrken. Hele tiden er det likevel klart at jeg-et er en gjest, han prřver ikke ĺ vćre som dem, men han registrerer likheter i verdier og levesett.

Boka er bygd opp av dikt, malerier og fotografier i farger og sort-hvitt, som i sum manifesterer Nils-Aslaks sćrskilte kunstform. I boka kommer naturfolkenes stemme til uttrykk i dikt og bilder. Kontrastene mellom opplysthet og primitivitet i tradisjonell vestlig forstĺelse blir et budskap om menneskets relasjon til Jorda, som den vi alle er avhengige av. Inn i dette kommer en kosmisk og religiřs dimensjon av naturfolkenes tro og takknemlighet over det vakre og gode i livet.

Bildene er, i tillegg till forfatterens egne fotografier og malerier, samlet fra ulike arkiv og fotografer.

                     naturen har en egen sjel

den snakker sitt eget sprĺk

    jeg hřrer det

        lytter


samtaler med mine brřdre mine sřstre
   med gresset plantene dyrene
    steinene

Áillohacca (1943-2001) manjemus girjji Eanni eannázan (sámegillii 2001) lea Harald Gaski dál jorgalan dárogillii Jorda, min mor.

Beaivi, áhcázan girji (1988) oaccui beallelacca, Eanni, eannázan. Dán girjjis Áillohas salasta olles máilmmi ja doalvu min maiddái eará guovlluide ja álbmogiid lusa maid «eanan, eanni eannázan, vuohttu, vuhtoda salastis». Girjjis leat divttat, ivdne- ja cáhppes-vilges govat ja molemat. Visot dát dáidda biddjon oktii duodastá Áillohacca earenoamás bargovuogi ja addá viidát ollisvuoda. Buot saddá ollisin. Eatnamat, sattut, eallit, olbmot cudjet oktii.

Áillohacca iezas govaid ja molemiid lassin, son luoikkahii govaid vuorkkáin ja eará govvejeddjiin.

ISBN 82 90625 54 5  (ISBN 978 82 90625 54 7)
Gjendiktet til norsk av Harald Gaski
336 sider/siiddu, pĺ norsk, dárogillii
SEK 410,-, NOK 360,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji
New book
02.02.2006

Rose-Marie Huuva

Ii mihkkege leat



 
Ii mihkkege leat     Rose-Marie Huuva
2006, ISBN 82 90625 53 7, 192 s., davvisámegillii, pĺ nordsamisk
Dát lea RMH nuppát diktagirji. Dán háve son cállá ássiid ja beliid eallimis, mat sáhttet leat lossadat vásihit ja guoddit, muhto seammás maid addet odda jurdagiid ja oainnuid go eallin bisána dahje rievdá. Son govvida ea.ea. boares olbmo jurdagiid go saddá eará olbmuid háldui ja diksui, nuorra olbmo iezassoardima go ii sat nagot eallit, mo jugesvuohta ja gárrenmirkkogeavaheapmi cuohcá lágas vehkii ja váhnen-máná oktavuoda go eaba oro seamma sajis. Muhto ii son cále dusse eallima váivves beliid. Dás lea maid mátkkit, mátki nuppe beallái máilmmi, deaivvadeapmái ja ráhkisvuhtii mii lávke giella- ja kultuvrarájiid nuppebeallái.

Rose-Marie Huuva lea ovdal almmuhan diktagirjji Galbma rádná (DAT 1999), mii lei evttohuvvon Davviriikkaid girjjálasvuoda bálkkásupmái 2001. Rose-Marie lea dáiddaceahppi, riegádan Rensjönas Gironis, ja lea hárjánan dovdduid dahkat dáidan ja dál bordá sániid deaivilis diktagovvan. ”Mon lean Rose-Marie Huuva, eadni, mátkkálas, govvadáiddar ja sátneduojár. Njuohcanjávrri lullegeazis mon riegádin, otne mon lean fas orron Gironii. Mon lean eallán duhát jagi, nu olu lea rievdan mu áiggis. Áigi mii ii sat gávdno go nieguin ja muittuid ciegáin. Dáhpáhusaid maid mon áiccan lagas birrasis ja guhkibus, geahccalan govvidit sániiguin ja govvagielain. Mon lávllodan go borddán mátkelávkkan, mu bargu lea nu mánggalágán inge mon álo diede gosa dat mu doalvu.”

Dette er RMHs andre diktsamling. Denne gang skriver hun om forandringer i livet som kan vćre tunge og vanskelig ĺ bćre, samtidig som opplevelsen kan gi innsikt og nye tanker om livet nĺr det stanser eller endres. Hun skildrer eldre menneskers tanker nĺr de blir til pleieobjekt under andres oppsyn, ungdom som ikke orker lengre og tar sitt liv, hvordan alkohol- og rusmisbruk drabber de nćre og mor-barn forhold nĺr de ikke bor pĺ samme sted. Hun skriver ikke bare om livets skyggesider. Hun pakker og reiser, til andre verdensdeler, til mřter og kjćrlighet som overskrider sprĺk- og kulturgrenser.

Rose-Marie har tidligere gitt ut diktsamlingen Galbma rádná (DAT 1999) pĺ nordsamisk og i svensk oversettelse Kall kamrat. Boken ble nominert til Nordisk rĺds litteraturpris i 2001. Hun er etablert kunstner, fřdt i Rensjřn i Kiruna kommune. Som kunstner med erfaring i ĺ visualisere tegner hun sine tanker i sterke poetiske bilder. ”Jeg er Rose-Marie Huuva, mor, reisende, billedkunstner og skrivende. Jeg ble fřdt i sřrenden av Njuohcanjavri, og idag er jeg igjen bosatt i Kiruna. Jeg har levd i tusen ĺr, sĺ store har forandringene i min tid vćrt. En tid som ikke lenger er og bare finnes i drřmmer og minnenes gjřmsler. Med ord og billedsprĺk forsřker jeg ĺ beskrive ting jeg oppdager i min nćrhet og lengre borte. Jeg synger mens jeg pakker min reisesekk, mitt arbeide er sĺ ymse og jeg vet ikke alltid hvor det fřrer meg.”

ISBN 82 90625 53 7
192 siiddu/sid., davvisámegillii, pĺ nordsamisk
Omslagsbild/Olggosgovva: Rose-Marie Huuva
SEK 160,-, NOK 130,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji
New book
02.02.2006

Lars Wilhelm Svonni

RIHKKUT RÁJIID



 
RIHKKUT RÁJIID     Lars Wilhelm Svonni
2006, ISBN 82 90625 52 9, 368 s, davvisámegillii, pĺ nordsamisk
... ”Áigi lei dássázii gollan njozet, muhto dál sekunddat hurge. Gáiddosbávkalanrusttegis lei 340 mehtera bávkkanasaid lusa. Bávkalanneavvu lei nannosit giddejuvvon bávkkanasaide. Sii ledje válljen báikki golbma jagi dassázii. Ove Nielk ja Rebes Mornat mielas orui Martin Jonsson joavkku ássedovdi, muhto songes olles áiggi cuoccuhii ahte lei visot oahppan Joeris. ...
... Diibmu lea dal 23.15 ja dá lea Eko-doaimmahusa liigeodassátta buoddoroasu birra Davvi-Ruotas. Dál lea cielgan ahte amas vearredahkkit leat bávkalan Siiddasjávrri buodu kvártta váile oktanuppelogis. Logi minuvtta mannjil bávkaluvvui maid Sádijávrri buoddu. Sádijávrri cáhci golgá dál Lángasjávrái, mii lea jur Suorvábuodu turbiinnaid vulobealde. Jiellevári bolesat diedihit ahte Cáhcefápmohat lea rahpan buot buoduid Bĺrjĺsa rájes gitta mearragáddái.”...

Rihkkut rájiid lea gelddolas romána go sámit bávkalit Juleveanu cáhcebuoduid ja dainna cájehit vuostehágu Ruota stáhta badjelgeahcci sámepolitihka vuostá. Bávkaleapmi botke elfámu buvttadeami ja dagaha issoras dulvebáru mii johtá vulos eatnoleagi mielde.

Cálli Lars Wilhelm Svonni lea riegádan 1946 ja bajássaddan Rávttasis, Girona davábealde ja orru dál Jĺhkĺmĺhkis. Berostupmi sámi riektehistorjái bovttii jurdaga cállit gealdoromána, ruotagillii Överskrida gränser (DAT 2005). Dát, su vuosttas romána, lea dál jorgaluvvon sámegillii. Sámi servodagas son lea oahpis, go lea bargan sámi vuoigatvuoda ássiiguin ja go lea leamas Sámediggeáirras 1993–2001, dalle sihke stivralahttun ja dikki sátnejodiheaddjin. Son fas válljejuvvui Sámediggái áirrasin 2005–2009.

... ”De siste timene hadde vćrt lange, men nĺ tikket sekundene. Fjernutlřseren hadde de plassert 340 meter fra sprengladningen. I fřlge Joer, eller snarere Martin Jonsson, var utlřseren godt festet til sprengladningens mottaker. Plassen for fjernutlřseren hadde de valgt for mer en tre ĺr siden. Ove Nielk og Rebes Mornat syntes at det var Martin Jonsson som var eksperten, men han hadde hele tiden sagt at han hadde lćrt seg alt av Joer ...
... Klokken er 23.15, her er nyhetsredaksjonen med en ekstrasending som fřlge av damkatastrofen i Nord-Sverige. Det er nĺ helt klart at damkatastrofen ved Siiddasjávri cirka kvart pĺ elve er forĺrsaket av ukjente gjerningsmenn. Ti minutter senere ble ogsĺ Sádijávri dammen sprengt. Vannmassene fra Sádijávri strřmmer nu fritt mot innsjřen Langas, som ligger rett nedenfor Suorvadammens turbiner. Politiet i Gällivare oppgir at Vattenkraft har ĺpnet samtlige damluker fra Porjus ned mot kysten.”...

Rihkkut rájiid er en spenningsroman der en gruppe samer sprenger Luleelvens demninger i protest mot svenske statens neglisjerende samepolitikk. Sprengningen bryter strřmforsyningen i deler av landet og forĺrsaker en flodbřlge som sveper ned etter Lule elvdal ...

Lars Wilhelm Svonni, f. 1946, er oppvokst i Rautas vest om Kiruna og bor nu i Jokkmokk. Interessen for samisk rettshistorie inspirerte han til ĺ skrive spenningsromanen Överskrida gränser (DAT 2005). Nu utgis hans debutroman i samisk oversettelse med tittelen Rihkkut rájiid. Han er en kjent profil i det samiske samfunnet gjennom sitt engasjement for samiske rettsspřrsmĺl, og han har vćrt sametingsrepresentant 1993–2001 bĺde som styremedlem og tingets mřteleder. Han er igjen valgt for perioden 2005–2009.

ISBN 82 90625 52 9
368 siiddu/sid, davvisámegillii, pĺ nordsamisk
Omslagsbild oljemaling/Olggosgovva Lars J:son Nutti
SEK 220,-, NOK 195,-
© 2006  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

Odda girji
New book
15.06.2005


Harald Gaski 
Lars Nordström

Sju sorter vann

 
SJU SORTER VANN     Harald Gaski & Lars Nordström
2005, ISBN 82 90625 49 9, 74 sider, pĺ norsk (bokmĺl)
Fjorden er tom for fisk. Ingen forstĺr hvorfor, men de voksne er bekymret og uroen sprer seg til barna. En kveld hřrer Pavva faren sin joike. Det skjer ikke sĺ ofte, og den siste joiken om sju sorter vann har ikke engang mor hřrt fřr. Nĺr Pavva spřr farfar hva joiken betyr, svarer han med ĺ fortelle at Solens datter er trist. Pavva undrer seg over svaret og bestemmer seg for ĺ gjřre henne glad igjen. Da mĺ han samle sju sorter vann. Men hvor finner han dem?
Pavvas jakt blir bĺde dramatisk og lćrerik i en natur full av spennende og farlige steder.
Sju sorter vann passer godt som hřytlesningsbok og fikk Samerĺdets litteraturpris 2002.
Ciezain caziin (Sju sorter vann) utgitt pĺ nordsamisk 2002, pĺ svensk Sju slags vatten 2004 og pĺ engelsk Seven Kinds of Water 2004.
Bokens tittel er hentet fra en tradisjonell joik, men fortellingen er nyskrevet.
Girji Ciezain cáziin dárogillii.

ISBN 82 90625 49 9
74 sider, pĺ norsk
Govat/Omslag, illustrasjoner: Lena Kappfjell
SEK 125,-, NOK 110,-
© 2005  DAT O.S
Dingo girjji / Bestill boken:  dat@dat.net    

nykevi  
Odda girji
Ny bok
02.02.2005

Maj-Lis Skaltje
Luondu juoiggaha



 
Luondu juoiggaha     Maj-Lis Skaltje             
2005, ISBN 8290625502, 303 s.

Luohti lea bohcco nuohtta.
Luohti lea ozzon suonjaid lottiid, jogaid ja biekkaid jienain.
Luohti lea oanidan guhkes sevdnjes dálveijaid, lea leamas guoibmi viiddis mehciin, lea addán fámu go miella lea vuollin ja bargu lossat.
Luohti lea illu.
Luohti bisuha olbmo nuorran.
Luohti lea muitingoansta, aktasas somá ja vuohki ráhkisvuoda vuosehit.
Luohti olle guhkibui go sánit, lagada ja laktá sogaid, olbmáziid ja olmmosbuolvvaid. Daid nai mat leat juo iezá máilmmis.

Dan gulai Maj-Lis Skaltje go 1992:s jearahalai lagabui vihttalogi olbmo, Árjepluovi rájes Gárasavvonii, sin jurdagiid, vásáhusaid ja muittuid juoigama birra. Son lei Ruota Sámiid Riikkasearvvi ovddas coaggime dieduid sámiid musihkkavieruid birra. Buohkat geat muitalit eai leat juoigit, muhto juohkehaccas lea juogalágán muitu dahje govvehus juoigama hárrái. Muitaleaddjit, boarráseamos riegádan 1912 ja nuoramus 1954, govvejit got juoigan lea cadnon olbmo doaimmaide ja jáhkkui, ja dasa lassin oazzu gova jearahallon olbmuid guovllus ja eallimis sin áiggis.

Jojken är renens melodi.
Jojken har fĺtt tonerna frĺn fĺglar, bäckar och vindens ljud.
Jojken har varit en vän under lĺnga mörka vinternätter, gett kraft när arbetet varit tungt.
Jojken är glädje.
Jojken har hĺllit en ung.
Jojken är en minneskonst, gemensam glädje och ett sätt att visa kärlek.
Jojken nĺr längre än orden, knyter släktband, vänner och generationer, även de som redan är i en annan värld.

Det hörde Maj-Lis Skaltje när hon 1992 intervjuade närmare femtio personer, frĺn Arjeplog i söder till Karesuando i norr, om deras tankar, erfarenheter och minnen om jojken. Det var en dokumentation om samernas musiktraditioner som Svenska Samernas Riksförbund lät genomföra. Dessa värdefulla intervjuer ges nu ut i bokform, illustrerade med svart-vita fotografier frĺn de intervjuades privata fotosamling.

ISBN 82 90625 50 2
303 siiddu/sider
SEK 220,-, NOK 195,-
© 2005 DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken:  dat@dat.net

Odda girji
Ny bok
02.02.2005

deajv. Harald Gaski & Lena Kappfjell
Ĺvtese jĺhta




 
Ĺvtese jĺhta     Deajvoehtćjjah/red. Harald Gaski & Lena Kappfjell             
2005, ISBN 8290625472, 135 s.

Ĺarjelsaemien tjaalegh jih tjaalegh ĺarjelsaemien
Voesteges tjiehpiesgćrjeles antovlogijem ĺarjelsaemien!
Dellie maa, maahtah myjhtem lohkedh mij vihnesje Saemide Biejjien maanah leah, vćjloegielesne!
Nils Mattias Anderssonen mojhtesevuelie Oulavuolie dellie hov paehperisnie diedteme!
Vuartesjh Gaebpien Gĺstan vaajeside Paulus Utsijen mohtedćmman, jih damhth man njaelkies govloe Nils-Aslak Valkeapään veartenenbeagkoes ”Mov veasoe lea mov vaajmosne” ĺarjelsaemien gielehaamosne!

Daennie antovlogijesne leah naan voernges ektiesaemien teeksth ĺarjelsaemien gaaltijistie, jih daelie orre gielehaamosne. Nov goh Anders Fjellneren myjhtihke eepose Biejjien maanaj bijre, jih Nils Mattias Anderssonen beagkoes vuelie "Ĺvlavuelien rĺantjoeh" mij daan raajan ajve LP-esne jih CD-esne gĺĺvnesamme. Vihkeles hov aaj ektiesaemien aerpiemaahtoen tjaalegh jeatjah smaaregistie ĺarjelsaemiengielese jarjoestamme. Dehtie miereste bĺeries joejke-teekste meatan, maam suemien hearra Jacob Fellmane govli jih tjeeli mearan lij Utsjohkesne, noerhtesuemesne barkeminie. ”Soelege jih Nĺejtie” lea saemien dovletji vćhna, mij buerkeste guktie saemieh jijtjh damtin koloniseremen diedtelimmesne. Daan teeksten mohtedimmieh gĺĺvnesieh daaletje jortesinie, nov goh Nils-Aslak Valkeapääen ”Mov veasoe lea mov vaajmosne”, jih hujnies buerkiestimmesne Paulus Utsijen jih Gaebpien Gĺstan vaajesine mah soptsestieh guktie saemieh leah eatnemh, jaevrieh jih reaktah dasseme. Seamma vihkeles aaj meatan, mijjien gřřkte beagkoesommes – jih daamhtaj jarkoestamme – saemien joejkeme-teeksth, mah voesteges aejkien diedtesovvin 1673. ”Mĺersie faavroe” jih ”Guldnasas” leah jienebh tjuetie aejkijste jarkoestamme, jih dellie maaje aaj ĺarjelsemien gielesne jis!
Daaletje gćrjelesvoeteste aaj veesmedahkem naan voernges saemien tjaelijijstie.
Jarkoestćjjah: Lena Kappfjell jih Ĺsta Vangberg.

Fřrste skjřnnlitterćre antologi pĺ sřrsamisk!
Endelig kan du lese myten om Samene som Solas barn pĺ originalsprĺket!
Mattias Anderssons erindringsjoik om Oulavuolie endelig pĺ trykk!
Se likhetene mellom diktene til Gustav Kappfjell og Paulus Utsi, og nyt Nils-Aslak Valkeapääs verdensberřmte dikt "Mitt hjem er i mitt hjerte" endelig i sřrsamisk oversettelse ogsĺ!

Antologien presenterer en del sentrale fellessamiske tekster med sřrsamisk utspring i moderne sprĺkdrak. Det gjelder sĺvel Anders Fjellner sitt mytiske epos om Solens barn, som Nils Mattias Anderssons mye tiljublede vuolie "Ĺvlavuelien rĺantjoeh" som hittil bare har funnes pĺ LP og CD.
Videre presenterer boka en del annet viktig fellessamisk litterćrt tradisjonsmateriale i oversettelse til sřrsamisk, slik som de gamle joiketekstene som den finske presten Jacob Fellman skrev ned under sin tjenestetid i Utsjoki helt nord i Finland. Vekselsangen "Tyven og Sjamanen" representerer et tidlig samisk vitnesbyrd om hvordan koloniseringen av Sápmi ble fřlt av samene selv. Denne teksten har moderne paralleller i sĺvel Nils-Aslak Valkeapääs dikt "Mitt hjem er i mitt hjerte" som i de mer sorgtunge delene av Paulus Utsis og Gustav Kappfjells diktning om tap av land og vann og rettigheter. Likeledes er de to mest kjente – og mest oversatte – samiske joiketekstene som fřrste gang ble publisert i 1673 med i boka. "Mĺersie faavroe" og "Guldnasas" er totalt oversatt mer enn hundre ganger, sĺ da er det jamen pĺ tide at de endelig ogsĺ utkommer pĺ sřrsamisk!
Av moderne litteratur er det med utdrag fra en del sentrale samiske forfattere.
Oversettelsene er gjort av Lena Kappfjell og Ĺsta Vangberg.

ISBN 82 90625 47 2
135 s./sider
SEK 150,-, NOK 130,-
© 2005 DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken:  dat@dat.net

Odda girji
New book
02.02.2005

Lars Wilhelm Svonni

ÖVERSKRIDA GRÄNSER




 
ÖVERSKRIDA GRÄNSER     Lars Wilhelm Svonni
2005, ISBN 82 90625 51 0, 399 s., pĺ svenska, ruotagillii
...”De sista timmarna hade känts lĺnga, men nu tickade sekunderna. De hade sin fjärrutlösningsanläggning 340 meter frĺn sprängladdningen. Enligt Joer, eller snarare Martin Jonsson var utlösaren i god kontakt med sprängladdningens mottagare. De hade valt platsen för fjärrutlösningen för mer än tre ĺr sedan. Ove Nielk och Rebes Mornat hade upplevt att det var Martin Jonsson som var experten, men han hade hela tiden sagt att han hade lärt sig allt av Joer. ” . . .
”Klockan är 23.15, här är ekoredaktionen med en extrainsatt sändning om dammkatastrofen i norra Sverige. Det stĺr nu helt klart att dammkatastrofen vid Siiddasjávri cirka en kvart före elva är ett sprängattentat av okända gärningsmän. Tio minuter senare sprängdes även Sattisjávridammen. Vattenmassorna frĺn Sattisjávri strömmar nu fritt mot sjön Langas, som ligger direkt nedanför Suorvadammens turbiner. Polisen i Gällivare uppger att Vattenkraft har öppnat samtliga dammluckor frĺn Porjus och nedĺt mot kusten. ...”

Lars Wilhelm Svonni, f. 1946, är uppvuxen i Rautas, väster om Kiruna och bor nu i Jokkmokk. Intresset för samisk rättshistoria inspirerade honom att skriva spänningsromanen, Överskrida gränser, som är hans debutroman. Han är en känd profil i det samiska samhället genom sitt engagemang i samiska rättsfrĺgor och har varit Sametingsledamot 1993-2001, där han haft uppdrag bĺde som styrelseledamot och som tingets ordförande.

”Diibmu lea dal 23.15 ja dát lea ekodoaimmahus liigeodassáddagiin buoddoroasu birra Davvi-Ruotas. Dál lea cielgan ahte amas vearredahkkit leat bávkalan Siiddasjávrri buodu kvártta váile oktanuppelogis. Logi minuvtta mannjelis bávkaluvvui maid Sáttisjáveibuoddu. Sáttisjávrri cáhci golgá dál Langasjávrái mii lea jur Suorvábuodu turbiinnaid vuollelis. Jiellevári bolesat diedihit ahte Vattenkraft lea rahpan buot buoduid Borjjusa rájis gitta mearragáddái.” ...
Gelddolas romána ruotagillii go Juleveanu cáhcebuodut bávkaluvvojit.

Cálli Lars Wilhelm Svonni lea eret Rávddásis, Gironis, muhto orro dál Johkamohkis. Son lea oahpis sámeservvodagas e.e. go lea leamas Sámediggeáirras 1993-2001. Dát lea su vuosttas almmuhuvvon romána.

ISBN 82 90625 51 0
399 siiddu/sid., pĺ svenska, ruotagillii
Omslagsbild oljemĺlning/Olggosgovva Lars J:son Nutti
SEK 220,-, NOK 195,-
© 2005  DAT O.S
Dingo girjji / Beställ boken frĺn:  dat@dat.net