Beskrivelse
Sápmelaš nissoniid girjjálašvuođa historjá lea vádjit čuohti jagi guhkkosaš, dasgo vuosttaš nissona čállin duodji, Elsa Laula pamfleahtta Inför lif eller död, almmustuvai jagi 1904. Čáppagirjjálašvuohta beasai dattege almmolaččat oidnosii easka 1970-logu álgogeahčen.
Vuokko Hirvonen Sámeeatnama jienat lea vuosttaš dutkamus, mii čielggada Norggas, Ruoŧas ja Suomas ássiid sámenissoniid čállima ja girjjálašvuođa historjjá gárggideami. Seammas dat lea vuosttaš sámegillii čállon nákkosgirji. Dutkamusas leat mielde 40 Davviriikkain ássi sápmelaš nissončálli, geat leat juhkkojuvvon njealje sohkabulvii: máttaráhkuide, áhkuide, etniide ja nieiddaide.
Girji heive erenoamážit universitehtaid ja allaskuvllaid sámegirjjálašvuođa oahppogirjin, muhto maiddái sámegiela ja servodatsuorggi oahpahussii. Dat lea vel buorre sidjiide, geat háliidit diehtit eambbo sámi nissoniid čállin girjjálašvuođas.
Vuokko Hirvonen nákkosgirji lea doavttirdási dutkamus sámi girjjálašvuođas.
______________________________
Samiske kvinners litteraturhistorie er nærmere hundre år. Den første skriften av en samisk kvinne, Elsa Laulas pamflett Inför lif eller död, ble publisert 1904. Skjønnlitteraturen derimot ble først synlig i begynnelsen av 1970-tallet.
Vuokko Hirvonens Sámeeatnama jienat er det første forskningsarbeidet, som kartlegger fremveksten av samiske kvinners forfatterskap og litteratur historie i Norge, Sverige og Finland. Samtidig er det den første doktorsavhandling skrevet på samisk. Med i avhandlingen er 40 samiske kvinner bosatt i Norden som er inndelt i fire slektsledd: oldemors-, bestemors-, mors- og dattergenerasjonen.
Boken passer som lærebok i samisk litteratur på universitet og høgskoler, samt i samisk språk og samfunnsfag. Den kan med fordel anvendes av den som vil vite mer om samiske kvinners forfatterskap.